søndag den 24. januar 2010

Langballe danser for pressen


Denne uges medieluder er ingen ringere end the most hated on, Jesper Langballe. Den harske præstekryster har på et uvist sted i den forgangne uge voldtaget ytringsfriheden i et liderligt anfald af politisk pyntesyge. Fuldkomment uhæmmet har han rendt Lars Hedegaard i hælene og kaldt muslimer for diverse, og i bund og grund for dyr. Eller udyr. En revselse fra øverste sted er det da blevet til, men Langballe har kækt slået den hen med formaninger om, at der intet ufaktuelt er i hans udtalelser. Fætter Søren (Krarup -red.) holder med lillesvinet. Partiets ypperstepræst udtaler, at han er ked af, hvis Pia har slået hånden af Jesper, og han håber, hun kommer til fornuft.
Det er imidlertid ikke normalt at medlemmer i Dansk Folkeparti ikke føjer lederen. Jesper må have en skjult agenda. Måske er det hans snarlige død, der byder ham at skabe ravage, og blive husket, måske vil han bare have et stykke af den klamme, overpissede ytringsfrihedskage, det danske samfund i øjeblikket knepper. Uanset hvad er han i centrum. En lille medieluder, en ægte dansk politiker. Nu kan han selv, Søren er ikke ved hans side, se, hvor han vakler på sine spæde ben! Han er nok præst, men han er ingen idiot. "Det er klart," som han altid siger, svinet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar