tirsdag den 19. januar 2010

Kurt Westergaard håner ytringsfriheden

Hans gamle grødfede svinerøst grynter den ækle helvedesbærme ud i æteren. det er patpissefuckmigifjæset ikke det, jeg ufrivilligt betaler licenskroner til.
Hvor er den militante oprørsfraktion, der støtter en borgerkrig her i landet, så skal de få hver en udvandet, bleg lille reje, jeg kan suge til mig, kastet i nakken! I foregående artikel skrev jeg om Pyongyang Hardcore Resistance, der, i fuld anonymitet, kæmper en ægte kamp for værdier som ytringsfrihed, eller frihed i det hele taget. Deres folk er låst fast i diktatoren Kim Jong-Ils forløjede jerngreb. Hver dag skal de finde sig i løgnen, der bliver spredt om deres samfund. Billederne i medierne, de "private" video-optagelser på youtube, alle vidner de om et idyllisk, asiatisk paradis på jord, mens virkeligheden bag billederne er en anden. Og her sidder vi og skutter vore fede rygge med svinepostej og lækker mynte. Og stadig skal vi klage. Stadig skal vi prale.

Pral og klagesang i en og samme tale kan synes umuligt, men åbenbart ikke for de guldhjertede danere, der har et værdisæt bestående af ytringsfrihed, fremmedhad og kulturel ensretning. I Nordkorea er der en kamp at kæmpe for ytringsfriheden. Det er der ikke i Danmark, og at gøre det, er det tåbeligste foretagende nogensinde. Aldrig så jeg så apolitisk en hån mod det menneskelige intellekt, som vi trods alt bryster os af at besidde her i den vestlige, undskyld, kridhvide, hjernesmatdel af verden. Fy for satan Danmark, at i ikke kan se, jeres kamp er rent til grin. Rent til grin? Nej, rent til gråds, for hvor måtte de stakkels Nordkoreanere da ikke græmmes hvis de kunne se hvordan deres kamp for retfærdighed drukner i danskernes manipulerende, populistiske magtkamp. Kampen for "ytringsfrihed". FY FOR SATAN, hvor er det gennemamerikansk og udansk som bare fucking fanden!

Amerikanerne har jo i øvrigt hele tiden støttet den danske "kamp". Hvor vover de, spørger enhver vel sig selv. Vi har alle dage vidst, at netop Amerika var stedet, hvor ytringsfriheden placeredes på en piedestal, som en selvfølgelighed i den vestlige verden, men aldrig blev håndhævet. Efterkommerne af slaverne, de fattige og de forkerte; alle har de lidt under den forfalskede ytringsfrihed, der har fået ulovliggjort plader såvel som film, der sådan set
bare afbilledede virkeligheden, ganske som kunsten har gjort det siden menneskets første fødsel. En så sodsveden, kulsort ondskab, der ligger bag denne hån mod de faktisk lidende, kan kun stamme fra et sted: Helvede selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar