Den omdebatterede soon-to-be ytringsfrihedsmartyr, Kurt Westergaard, er endnu en gang blevet omdrejningspunkt for megen virak omkring hans pinlige, unødvendige og barnlige idiotangreb på de ikke-vestlige lande. Det fede svin er nu blevet angrebet af endnu en af PETs mænd, denne gang en somalier der, trods sit hvidpolerede omdømme, alligevel viste sig at være en islamistisk fanatiker som alle de andre muhammedperkere. Undskyld mit sprog, men jeg søger at ramme netop det billede, som PET med Westergaard i spidsen søger at male af indvandrerne i vort land. Det handler i følge de to tåbelige debattanter om at forsvare ytringsfriheden, men ethvert tænkende menneske ved jo, at ytringsfriheden aldrig har været i fare, og derfor heller ikke har brug for forsvar. Men lad os da så lege lidt med ytringsfriheden. Jeg har min voldsdom, betinget og klar til at gå af som en bombe i Kurt Westergaards fremmedfjendske tarmsystem, men trods det, drager jeg i denne uge ud til Kurts ynkelige hjem i Viby og benytter mig af den ytringsfrihed, som vi er så heldige at have i denne vidunderlige, gennemkorrupte og idiotisk manipulerende del af verden. Jeg slår simpelthen lejr udenfor hans hjem med en megafon, en flaske rom og mit uopslidelige improvisationstalent, for at besynge den gamles nyslåede seksualitet, pædofilien. Hele dagen lang vil jeg synge, råbe og skrige op om Kurt Westergaards mangfoldige voldtægter af børn og børnebørn. Og vejens andre unger. Alle ved jo, at grunden til at Kurt ikke tog sit barnebarn med ind i beskyttelsesrummet, var at han netop havde sendt en ladning af sin sure sæd op i rektum af drengen, hvorfor den spæde var ham ligegyldig. Så må vi se, hvor langt ytringsfriheden egentlig rækker. Jeg tager selvfølgelig videokamera med, så alting kan dokumenteres på proper vis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar