Det sker i disse dage, at vidende stemmer rundt om i landet, erklærer dubstepgenren for død. Dubstep må udvikle sig, den kan ikke eksistere i sin reneste form. Dens levetid som basfikseret provokultur er til ende, og dens utallige efterkommere står som sild i en tønde, parat til at indtage markedet inden også de fordærves og må lade pladsen for en søns sønnesøn. Ganske som gabberen i sin tid lod sine særegne elementer gå i arv til break-, terror-, noise- og andre core-genrer, skal dubsteppen også træde i baggrunden. Den skal være der, for de elskende, men ikke længere som den allestedsdominerende, evige garant for hæmningsvrængende, deciviliserende gadefester. Der skal noget nyt tilføjes.
Alligevel er nogle af de mest skyldige bag genrens danske succes ikke blege for at drage fra hovedstaden til bondejokkernes would-be kulturmekka, Studenterhus Århus, for endnu en gang at slå festen fast i fjæset af de fejrende weekendmasochister. Det skete netop nu i weekenden, og mig og drengene var med, for vi vil altid elske dubstep, uanset hvad der sker!
Koncerten var et væld. Af fornøjelse; kroppe, der ikke var bange for at danse, en bar, der ingen intentioner havde om at ødelægge aftenen, og et hold af DJs, der smurte stemningen med fed bas og passende råben. Alle ved hvordan en dubstep koncert opfører sig.
Efter musikken var der imidlertid mulighd for at erhverve sig en vinyl med Københavnske dubstep kunstnere, og da en af drengene valgte at gøre brug af dette tilbud, viste der sig at være endnu mere at hente.
Vi havde i forvejen charmeret os til gratis entré i døren. Lident havde vi turdet håbe på, at d optrædende selv ville forære os yderligere gaver. Men det gjorde de; Frem af en anonym papkasse drog de mixtapes en masse. Gratis var de, og i lækre covers med lukrativ laminering. Vi var solgte. Da vi drog videre, var målet en privat efterfest hos nogle til koncerten mødte kællinger. De udmærkede sig ved at ville ryge skunk og spille Wii, og hvilken mand med respekt for sig selv, for dyret i sig selv først og fremmest, kunne vel sige nej til et sådant forslag. Vi fandt vores vogn, overfyldte den, grinede, hørte Gorilla Zoe på SD-kortet, og snart var vi på Trøjborg.
Vi kom ind i en stor, lun lejlighed, et rigtigt hjem, som jeg ynder at kalde det, og før man end fik sig bænket, var Wobble Squads Bangers Choice i heftig rotation på cd-spillen. Der blev ikke sparet på volumen, ej heller på skunken, men udvalget i sig selv, havde gjort jobbet for upåvirkede almenborgere med en fucking mobiltelefon som afspiller. Mixet var godt. Bagsiden af pladen beretter om bevæggrunden for båndet, og denne må siges at være opfyldt. "This is the soundtrack of the Copenhagen dubstep hype, 2007-2009," hedder det. Så sandt. Pladen præsenterer netop de mest bemærkelsesværdige skæringer fra dubsteppens liv i den danske hovedstad, og hvis man ønsker at favne den hele æra, er dette mix simpelthen stedet at starte. I skrivende stund lytter jeg til pladen for femte gang, og selvom tracklisten ikke altid passer, er Bangers Choice i sin helhed et vidtfavnende billede på genren, man gerne hører i sin helhed, som man gør det med et rigtigt mixtape.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar