Eigil Hall - De Forrykte

I sidste uge var jeg på Hovedbiblioteket for at finde mig en ny tidssluger. Efter at have læst seksualpolitiske essays i hhv. Sex i Grænselandet og Sidste Nat i Kødbyen, mente jeg nu, det var tid at bevæge sig tilbage til skønlitteraturen. Og hvilken usigeligt tiltænkt tanke, det var. Jeg vandrede omkring i gangene med bøger, uden mål og uden middel, men så pludselig skete der det, som så ofte er hændt mig; en bog hviskede til mig fra hylden. Den lyste, den ville læses.

En lille sag var det, og De Forrykte var dens navn. Skrevet af en forfatter ved navn Eigil Hall. Bagsiden røbede om handlingen, at den drejede sig om en tresårig herre, der pludselig føler sig kaldet til at redde verden fra den kapitalistiske ondskab, der æder den op, og jeg var naturligvis solgt. 132 sider lignede et godt retræte til fantasifortællingernes univers, og da genren efter en hurtig skimning af en tilfældig side, kunne fastslåes til værende komik, røg værket en tur henover scanneren, og ned i tasken.

Jeg kan varmt anbefale denne bog. Den er skrevet på et meget tilgængeligt sprog, og humoren er simpelthen uovertruffen. Forfatteren er mest kendt for sit arbejde i den danske tegnefilmsindustri, og det er også umuligt at finde selv den ringeste biografi nogetsteds på nettet. Så meget desto mere interessant, naturligvis. Bogens humoristiske vrængen af de sandheder, der nu engang følger med et så fælt og ondskabsfuldt samfund som det kapitalistiske, fik selv mig til at se mere lyst på dette. Civilisationen er nu engang fuldkomment til grin, men prøv at fortæl det, og du skal selv lide på korset. Bogens hovedperson kunne ikke redde sine kammerater, men han kunne alligevel gøre sit i sin verden, og blive lykkelig, det ugudelige samfund til trods.
Læs denne bog, hvis du finder samfundet grinagtigt, for du er ikke den eneste. Læs den hvis du mistænker dig selv for at være en smule forrykt. Og læs den, hvis du mistænker folk for i det hele taget at være lidt forrykte. Alle sammen. Amen.

Lån bogen på bibberen?