Lisbent sætter statement

Den selvudråbte antiavantegardemusiker vender atter ansigtet i en ny retning på tredje kapitel af Gangsta Core sagaen.

I en presse meddelelse på pladeselskabets hjemmeside bekendtgør Lisbent at ”breakcore er transformeret til regulær genre med idiot djs, adfærdsprotokol, dresscode og kreativ implotion.” Kunstneren uddyber, at musikstilen er kommet ind i en fase, hvor den ikke længere efterlever det dogme, den omkring årtusindskiftet tog sin hitidige form på. ”Man skal kunne udtrykke sig inden for alle stilarterne, uden om alle konventionerne på samme tid.” Breakcore har altid været en grænsesøgende musikform, men Lisbent mener den nu er stagneret. Den er blevet et Myspace-fænomen.

Musikalsk evolution

Derfor er det også en helt anden lyd, vi får at høre på volume 3. Den langhårede dj har tydeligvis forstærket sit forhold til trancgenren, der nu er endnu mere fremtrædende end på toeren. Altså helt i modsætning til etteren. Hvor der på toeren var kommet et mere firkantet system i mange af tingene, er det som om treeren griber efter mere løs, transcenderende lyd. Det mærkes især på pladens sidste nummer Mega Potion, der er et halvtimes langt værk. Det føles som en chilloutsession på designerdrugs, og bevæger sig gennem et sandt univers af lydlandskaber. Samtidig bevarer det den afslappede vibe, der binder hele stykket sammen.

I nummeret O.D.O.D.O.D.O.D. får man et herligt gensyn med Vengaboys, når Lisbent udsætter dem for diverse effekter, og som om det ikke var nok, får vi også samplet fra forgængeren, nu i en langsommere version med hurtigere trommer. De forskellige rytmer pladen igennem skifter skarpt, og Lisbent viser at han har styr på sit udtryk. Under hele turen bindes man fast i den afslappede trance, der kører i grundfladen.

Alt i alt er pladen konstant underholdende, hvilket for mig er en af de værdier, breakcore besidder mere end andet. Lisbent vil også vil sætte et statement omkring genren. Det formår han, men spørgsmålet er om det vil blive hørt i et land med så få lyttere?