fredag den 26. februar 2010

Er du journalist? -Jamen, så er jeg dværg!

Om de journaliststuderende fra København ikke som de århusianske punkes til sanseløs kildekritik, eller om professor Ole H.B. Andreasen fra Journalisthøjskolen er en pædofil skabsbøsse, skal være op til den enkelte at vurdere. Neden under teksten følger lydoptagelsen.

Forleden blev jeg kontaktet af en kvindelig journaliststuderende fra København. Hun skrev blandt andet, at hun havde fundet mig igennem en vis Frantz, og gerne ville interviewe mig om det at være dværg i showbiz. Hun ville endvidere med ud at optræde.

Typisk journalistik. En fed vinkel, noget der undrer dig, og så rigtig ud at snuse og suge til sig.

Jeg er ikke dværg. Jeg er som sådan heller ikke i showbiz. Til gengæld elsker jeg dril, og hvis studinen nu havde gjort det mindste ud af sin research, ville hun også have opdaget, at det ikke er nogen dværg, der præsenteres på min profil. Det er en falsk profil med et billede skabt for år tilbage af nogle gravalvorlige Photoshopfetichister i min bekendtskabskreds, og rollen, han spiller, er en ordblind kristen fanatiker fra Stege på Møn. Formand for den lokale dartklub. Lars Bjarke.

Han har igennem årene bibragt hans skabere og deres venner megen latter og chokerende overraskelser. Hvor dumme og godtroende mennesker kan være. Men hidtil er det blevet leflet frem i dem. Den unge sjællænder, der her skal forblive anonym, thi hun er som alle kvinder kær, beder simpelthen selv om det.

Hun har i øvrigt ikke været i stand til at finde andre kilder, og jeg løser altså et ret stort problem for hende. Ifølge et af Journalisthøjskolens elevblade, Illustreret Bunker, opdigter hver tolvte journaliststuderende selv sine kilder.

Her er interviewet. Ignorer det visuelle sjusk. Grundet Youtubes reglement er det blevet delt i to.



Lone afslører statens plan

Så faldt tiøren. Startskuddet til den helt store rumlen. Politiken har indgået et forlig, en art undskyldning, i Muhammedfarcen, og knap er nyheden sluppet ud, før medierne vender avisen ryggen. Og politikerne. For nu vil de gerne blande sig, de mæskende.

Og hermed opstår en simpel ligning. Enhver politiker er som udgangspunkt fuld af løgn og svig, og dermed er også den kollektive afstandtagen til beslutningen en løgn. Altså er der tale om en større plan. Og den afsløres allerede nu, lige her på jeres egen smækfede so, ProvoLone.

Det næste, der skal ske, er at medierne tæppebomber landet og resten af verden med genoptrykninger af de hæslige tegninger. Målet er altså endnu en gang at tvære rundt i egne fejl, og det tilsyneladende i en hidtil uset grad. En massiv mediemæssig fjanten rundt med de mest basale og rent faktisk naturlige etikker kan og vil altid, som det hidtil har været med Muhammedtegningerne, og som det var det med Ungdomshuset, udløse reaktioner, der netop er så blottet for etik at den fjanten, der startede misæren, fuldstændig blegner ved siden af.

Derfor vil ProvoLone gerne være den første til at genoptrykke en af de implicerede tegninger. Det er vores eget værk fra et af de første indlæg, og forestiller Den Lede, Kurt W., smeltet sammen med sin skaber, fanden selv, korsfæstet midt i et pentagram, og i færd med at udføre sin onde plan med sit fissefilosofiske smiskesmil.

Værsågod Danmark. I ekstra stort, ekstra Kurt liderformat.

Så er der cirkus!

De kender ingen anstændighed, politikersvinene. Nu skal danerne trækkes med en svanset ministerrokade; det ligner en Lars Løkke, der prøver at underholde.

Selve rokaden er forårsaget af Venstres pludselige kontakt med virkeligheden. Facaden er krakeleret under måneders tumperier rundt i medierne, og nu må skidtet altså hurtigt ind under gulvtæppet, inden lavinen for alvor ruller. Folket skulle jo nødigt se de andre syndens og dødens farveløse korkpropper, der ligger og venter på at boppe op.

Hele misæren udspringer af den omdiskuterede jægerborg, som Søren Gade, for at skabe splid de forskellige kulturelle samfund imellem, fik oversat til arabisk. Hensigten var at det skulle ligne en oversættelse, fremelsket af muslimske hænder, til at underminere det danske jægerkorps. Tvivlen har imidlertid piblet frem for til sidst at fosse, og helt nedbryde løgnens mur, men inden det skete, fejede BOSS Gade af banen.

Nu er fokus andetsteds. Jamen, hvad skal den populære (VERDENSFREDSFJENDSKE) politiker da nu tage sig til? Skal han hygge med børnene i hjemmet i Hundested? Får han mere tid til at bage? Vil han stadig voldtage den menneskelige anstændighed?

Spørgsmålene er mange, og fælles for dem alle er, at de fjerner fokus fra problemet: Venstre, det liberale og anstændige, det fornuftige stuerenhedens parti, hvis tidligere formand kækt er kåret til en fænomænal politiker (MANIPULATION), har søgt at gøre fjendskabet mellem muslimer og ærkekristne endnu værre end det allerede er. Det er blevet afsløret, og straks vifter klovnerne i cirkus et nyt skalkeskjul af sig.

Jeg siger: Dræb, hvad andet kan være kristent?

onsdag den 17. februar 2010

Lisbent sætter statement

Den selvudråbte antiavantegardemusiker vender atter ansigtet i en ny retning på tredje kapitel af Gangsta Core sagaen.

I en presse meddelelse på pladeselskabets hjemmeside bekendtgør Lisbent at ”breakcore er transformeret til regulær genre med idiot djs, adfærdsprotokol, dresscode og kreativ implotion.” Kunstneren uddyber, at musikstilen er kommet ind i en fase, hvor den ikke længere efterlever det dogme, den omkring årtusindskiftet tog sin hitidige form på. ”Man skal kunne udtrykke sig inden for alle stilarterne, uden om alle konventionerne på samme tid.” Breakcore har altid været en grænsesøgende musikform, men Lisbent mener den nu er stagneret. Den er blevet et Myspace-fænomen.

Musikalsk evolution

Derfor er det også en helt anden lyd, vi får at høre på volume 3. Den langhårede dj har tydeligvis forstærket sit forhold til trancgenren, der nu er endnu mere fremtrædende end på toeren. Altså helt i modsætning til etteren. Hvor der på toeren var kommet et mere firkantet system i mange af tingene, er det som om treeren griber efter mere løs, transcenderende lyd. Det mærkes især på pladens sidste nummer Mega Potion, der er et halvtimes langt værk. Det føles som en chilloutsession på designerdrugs, og bevæger sig gennem et sandt univers af lydlandskaber. Samtidig bevarer det den afslappede vibe, der binder hele stykket sammen.

I nummeret O.D.O.D.O.D.O.D. får man et herligt gensyn med Vengaboys, når Lisbent udsætter dem for diverse effekter, og som om det ikke var nok, får vi også samplet fra forgængeren, nu i en langsommere version med hurtigere trommer. De forskellige rytmer pladen igennem skifter skarpt, og Lisbent viser at han har styr på sit udtryk. Under hele turen bindes man fast i den afslappede trance, der kører i grundfladen.

Alt i alt er pladen konstant underholdende, hvilket for mig er en af de værdier, breakcore besidder mere end andet. Lisbent vil også vil sætte et statement omkring genren. Det formår han, men spørgsmålet er om det vil blive hørt i et land med så få lyttere?

torsdag den 11. februar 2010

Jamen, sover Lone?

Den opvakte, hyperintelligente og stynede læser har for længst bemærket den stilhed, der har sænket sig over ProvoLone. Et indlæg om ugen, hvis ikke mindre? Jamen, har hun da slet intet på hjerte længere? -Sover Lone???

Lone sover ikke. Men hun har travlt. Lone har fået arbejde, og Lone har fundet kærligheden. Af hensyn til min egen anonymitet kan jeg ikke røbe detaljer om min nye arbejdsplads. Kun kan jeg sige, at det er en hjemmeside, og at jeg er der fra ni til fire. Ja, ni til fire. Eller deromkring. Arbejdet består, som den skruppelløse, kværulerende læser for længst har gættet, i at skrive. Ergo er det en fornøjelse for Lone, der derfor heller ikke har samme behov for at skrive som tidligere. Når man sidder ved skærmen hele dagen og arbejder, er det smartest at forlade den, når man får fri.

En ulykke kommer sjældent alene, og jeg har da også al mulig grund til at holde mig fra computeren når jeg har taget fyraften. Jeg har nemlig mødt en dejlig so, og flere detaljer vil jeg ikke røbe, ud over at vi passer utrolig godt sammen. Hun har Christiania LP'en og vi hører den hele tiden. En anden sang, vi elsker at høre, kan findes under dette indlæg. Jeg vil selv høre den nu, når jeg slutter min ordstrøm, og vender blikket mod øst for at ryge min joint.

Hug a tree muthaphuKa!


lørdag den 6. februar 2010

Ringen er sluttet

Gryntegrisen vrinsker igen. Nu har han modtaget en stok. Cavlings stok.
Selvom det ikke er den ærefulde pris, Vibys største røvhul har fået sine krogede kløer omkring, er foræringen alligevel en blasfemisk manifestering af samfundets kollektive lavintelligens. Ringen er sluttet. Det burde simpelthen ikke være lovligt for en fanatisk tilhænger af den fordrukne børnelokker at give ham Henrik Cavlings stok, og dermed slå hans martyrstatus fast som noget, han skulle være stolt af. Meget stolt endda. Den oprindelige indehaver var danmarks første journalist. Dommen herfra lyder at den sørgelige sjæl der har sendt stokken til Liderkurt, skal udskilles, udstilles og hakkes og pilles, pines og plages. Ingen straf er for hård når det gælder den absolutte hån mod den selvstændige tanke. De lumre spekulationer der ligger til grund for hele Westergaardmisæren, skal holdes i en slags karantæne, hvor enhver der kommer nær får med filen. Grovfilen. De skal slibes til blods, og samfundet selv skal stå for domsafsigelsen.

Det er en landsbytossetype ved navn Kurt Hansen, der har sendt stokken til skryderkarlen. Han er selv en ussel stokkesamler, og mon ikke dette bunder i at han kan lide at tvinge stokkene op i røven på sig selv.
"Jeg samler på stokke i det små. Men efter Cavling-prisen for nyligt blev uddelt, og Kurt Westergaard blev overfaldet, så tænkte jeg, at han var mere værdig til at eje den end mig," piber den underdanige landsforræder.
"Det er jeg frygtelig rørt over. Den er rigtig flot med navnet indgraveret, og der var et brev med. Det er helt fantastisk," hvisler fedesvinet til svar.

søndag den 31. januar 2010

DJ Hvad & Hvad Raga 1

Nåede man ikke at få fedtfingrene klasket på et eksemplar af den første Kid Kishore vinyl, får man nu chancen igen. Faktisk får man hele to chancer, i form af to stramt begrænsede LP udgivelser. Musikken på dem er selvfølgelig alt andet end begrænset, pladerne, udgivet under aliaset DJ Hvad, er garant for god Kid Kishore af værste skuffe. Den ene, Hvad Raga 1, bevæger sig langt væk fra den vanlige stil, hvis man kan tale om en sådan. Musikken er mere løs og eksperimenterende, og hele den ene side er een lang "raga." Wikipedia siger om begrebet:

"Ragaer er de strukturer, hvorpå det melodiske arbejde indenfor den klassiske indiske musiktradition hviler. En raga kan populært siges at være en mellemting mellem en skala og en melodi. Den enkelte raga danner en ramme for improvisation/parafrasering i opførelsessituationen. Indien er et meget stort og kulturelt komplekst land, og derfor er der også forskellige traditioner hvad angår raga."

Jeg selv har imidlertid kun investeret i DJ Hvad pladen, idet den indeholder mit alle tiders yndlingsnummer, Punjabi Henrettelse. Jeg har derfor valgt nærmere at gennemgå denne fornøjelse, men al Kid Kishores musik kan hentes og høres på hjemmesiden, Sygnok.tk.
Pladen åbnes med en varm velkomst i form af "Børn sædspules sommersøndag i dyrehaven" og lukkes med det ligeså lune "Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg." Ind imellem findes en præsentation af Kishores repetoire, fra bhangra mashup i "Punjabi Henrettelse" og "Dhola dhola" til genskabelsen af John Mogensens EU protestsang "Danmarks Jord" med Hari på hvadkor. Man får også hans fortolkning af temaet fra Lykkehjulet "Du blir ikke rullet" at høre, og A-siden sluttes med det aldrig endende Koria Pandit Gabber. Inden Kid og en inkognito dansk top sanger synger på gensyn, skydes også Albertslund Terror Korps' julenummer "Julen har englelyd" af.
Alt i alt et varieret overblik over den autonome djs kunnen, selvom der denne gang ikke er blevet plads til perkertech. En genre han selv har grundlagt, en fordanskning af det amerikanske ghettotech.
Pladerne er udgivet i henholdsvis 300 og 500 eksemplarer, så hvadenten man vil have en Kishore greatest eller det nye DJ Hvad projekt under neglene, bør man være rap med klikkeren. Syg Nok Shop har netop indført PayPal betaling, hvorfor undskyldningerne da også er få for en holden mand. 120 kroner inkl. porto.